Forleden var toppen af de danske museer og fonde samlet i anledningen af Realdanias udgivelse af Museumslandskabet: Kulturpolitikkens udvikling og museernes vilkår. Et af hovedbudskaberne er, at museerne er en publikumssucces. Besøgstallet på de danske museer er siden 1950 vokset fra lidt over 2 mio. besøgende årligt til knapt 16 mio. besøgende i 2017. Men hvem er gæsterne egentlig? Og hvem bliver væk?

En anden af bogens pointer er, at museerne bør kende deres brugere bedre. Vi lever i dag i kundens tidsalder, og det er en dyd af at kende sine bruger. Spørgsmålet er imidlertid, om mange museer ikke allerede kender deres brugere ganske godt?

Tæt på brugerne

Mens der sker forskydninger på de enkelte museer er det samlet billede nemlig fortsat, at det særligt er det modne publikum, herunder især kvinderne og de veluddannede, som går på museum – og som er mest tilfredse med museumsoplevelsen.

Vi bidrager til Den nationale brugerundersøgelse, der giver et solidt indblik i, hvem brugerne på de statslige og statsanerkendte museer er - og hvordan de vurderer museumsoplevelsen. Det enkelte museum kan årligt følge med i, hvor mange mænd og kvinder der kommer, hvor gamle brugerne er, hvor de bor, og hvilken uddannelse de har, samt hvordan de vurderer kerneydelser og services.

Et unikt vidensgrundlag, som ikke findes i ret mange andre lande. Du kan læse den seneste årsrapport her.

Perspektiv og dybde med kvalitative brugerstudier

Den kvantitative opgørelse i Den nationale brugerundersøgelse mangler selvfølgelige perspektiv og dybde i forhold til den viden, som kvalitative brugerstudier bibringer. Og derfor er der heldigvis også rigtig mange museer, der selv gennemfører kvalitative brugerstudier og på den måde skaber vigtige indsigter om deres brugere.

Hvis du som museum eller kulturtilbud ikke allerede gør det, er det bare om at komme i gang. Og det er heldigvis forholdsvis let. Vi har her samlet vores gode råd til, hvordan du kommer i gang i en guide, du kan downloade her.

De sidste 12 år har Seismonaut lavet antropologisk feltarbejde blandt forbrugere, filmfolk, produktionsmedarbejdere, fodboldspillere, receptionister, turister, foreningsdanmark, tjenere, kokke og lystsejlere – you name it.

Med guiden Skab indsigt åbner vi døren til Seismonauts antropologiske maskinrum. Vi har samlet vores bedste metoder, cases og råd med det formål at hjælpe dig til at forstå din målgruppe bedre og hvordan du selv kan komme i gang. Den kan downloades her.

Husk ikke-brugerne!

Det er selvfølgelig vigtigt at kende sine brugere, men måske endnu vigtigere at kende sine ikke-brugere. Hvem er ikke-brugerne – og hvorfor de bliver væk?

Ikke-brugerne er nemlig ikke en modsætning af brugerne. Ikke-brugerne af de danske museer er en heterogen gruppe, der tæller både mænd og kvinder samt unge og gamle.

Den eneste faktor, der for alvor påvirker, hvorvidt man bruger museer eller ej, er ens uddannelsesniveau. Derudover er det interessant, at ikke-brugerne har en mere traditionel og negativ opfattelse af museer end brugerne - måske netop fordi de ikke kommer på eller kender museerne særlig godt. Læs mere om ikke-brugere i artiklen, som jeg har skrevet for Slots- og Kulturstyrelsen, her.

Til maj udkommer den nye årsrapport for brugerundersøgelsen, der som noget helt særligt indeholder en undersøgelse af museernes ikke-brugere baseret på både en spørgeskemaundersøgelse samt kvalitative interviews med lavtuddannede ikke-brugere. En gruppe, som i stor stil stadig bliver væk fra museerne, og som det kræver en særlig indsats at nå. Mere kan jeg ikke røbe for nu, men du kan godt glæde dig til at dykke ned i de mange spændende resultater og udsagn fra ikke-brugerne, når den udkommer.