Et godt og troværdigt brand er essentielt for alle virksomheder og organisationer. Men du ejer ikke dit brand. Fortællingen om hvem du er – som person, organisation, arbejdsplads eller andet – bliver skabt i samarbejde med alle dem, som siger noget om dig. Derfor er der god grund til at hjælpe og motivere dem, som har noget positivt at fortælle.

Når man taler om advocacy er det tit i form af employee advocacy – menjeg vil hellere kalde det brand advocacy. Advocacy kan nemlig tage udgangspunkt i mange forskellige stakeholdere, men vender altid tilbage til ens brand. Advocacy kan eksempelvis være employee-, borger-, studerende-, kunde-, oplægsholder-advocacy. Alle dine stakeholdere kan være advocates. Det handler grundlæggende om at forstå, at alle dine stakeholdere i dag er medier, hvilket man kan vælge at omfavne – til alles gavn! Du kan læse mere om employee advocacy og definitionen andre typer af advocacy i vores tidligere artikel her

Der kan være mange gode grunde til at gå i gang med en advocacy indsats. Det kan styrke jeres rekruttering, give stærkere intern kultur, øge jeres salg eller noget helt fjerde. Der er ligeledes mange måder at gå til det på. Herunder har jeg samlet 5 erfaringer, som jeg har gjort mig, når jeg har hjulpet med at skabe en ambassadørskab.

FEM ERFARINGER VI HAR GJORT OS OM BRAND ADVOCACY

No alt text provided for this image

#1 Demokratisér kommunikationen

Første skridt er at se på jeres kommunikation som en demokratisk indsats. Noget, der involverer og inkluderer, frem for noget, I prøver at styre og kontrollerer. 

Du er nødsaget til at forholde dig til, at dine stakeholdere har deres egen platform at kommunikere fra. Tidligere har dine stakeholdere kommunikeret over julefrokosten med svigerfamilien, nu gør de det til et meget bredere publikum gennem sociale medier. Du kan enten vælge at begrænse brugen eller bruge den til en fælles fordel. Frem for at se kommunikation som en centralt styret og kontrolleret indsats, skal I tænke på kommunikation, som et spørgsmål om at involvere og understøtte de rette stakeholdere. At arbejde med advocacy i sin kommunikation er ikke nødvendigvis kompliceret, men det kræver et mindset om åbenhed og tillid. 

Der kommer til at være flere stavefejl, mærkelige billeder og uskarpe fortællinger. Men der kommer også til at være mere interaktion, troværdighed og personlighed. Hvilket er en byttehandel, man bør sige JA til på stedet. 

Nyhedsredaktionen på BBC opsummerede engang deres sociale medie regelsæt for medarbejdere med “Don’t do anything stupid”. Medarbejdere ved som hovedregel godt, hvad man bør og ikke bør kommunikere om – det gælder topledere såvel som produktionsansatte. Demokrati kræver tillid begge veje – ledelsen skal stole på medarbejderne og omvendt. 

#2 Individuelle fortællinger frem for talerør

Fokusér på de personlige fortællinger. Det er dine stakeholderes personlige fortællinger om dit brand, der bliver læst og delt på sociale medier. De er både mere troværdige og mere relevante for afsenderens netværk. De bedste historier findes i øvrigt ofte ude hos dine stakeholdere. Hvad vil du helst selv høre om? En virksomhed som får besøg af en kiropraktor én gang i ugen eller din ven, som ikke ikke længere har ondt i ryggen pga. samme kiropraktor. Vores oplevelse på tværs af advocacy forløb er, at mange gerne vil fortælle historier fra deres arbejdsdag, men de er i tvivl om, hvorvidt de må, eller hvad der er relevant – her kan en advocacy-indsats hjælpe. 

Det sagt, så kan man som medarbejder selvfølgelig godt få lyst til at dele et opslag fra virksomheden – hvilket også er godt – men det kommer til at virke hult og utroværdigt, hvis det står helt alene. Vores erfaringer fra evalueringer siger desuden, at der er meget større reach og interaktion, hvis medarbejderen selve knytter en personlig kommentar til en deling af et opslag.

#3 Gør det let at dele (det rette indhold)

Når flere af dine stakeholdere kommunikerer om dig, bør den advocacy-ansvarlige facilitere dem bedst muligt. Det kan man gøre ved at:: 

  • Klæde dem på med kompetencer til at bruge sociale medier bedst muligt
  • Tilbyde rådgivning, hvis de eksempelvis er i tvivl om, hvorvidt teksten kan misforstås, eller hvilket program man kan redigere video i
  • Producere kommunikationsindhold, som er relevant for dine stakeholders at dele
  • Byde ind med relevante opslag og historier, som de specifikke stakeholdere kunne finde relevante

#4 Tålmodighed og vedholdenhed

Det kan tage tid at opbygge forståelse og kompetencer hos dem, du gerne vil have til at kommunikere – det afhænger af hvor gode de i forvejen er til at bruge deres sociale medier. De skal måske lige se, hvordan andre gør det, eller vente til en dag, hvor de selv har en god historie. Nogen vil gå i gang med det samme, andre vil vente et par måneder, mens andre aldrig rigtig kommer i gang. 

Mængden af aktivitet vil ligeledes komme til at gå op og ned. Hvis eksempelvis arbejdspladsen vinder en pris for arbejdsmiljøet, kan der ske et boost i aktivitet. Mens der i andre perioder ikke vil være særlig stor aktivitet. Hav tålmodighed og vær vedholdende. Det kan tage tid at komme i gang, men resultaterne skal nok vise sig, og indsatsen skal nok være det værd i det lange løb. 

#5 Ha’ det sjovt i et fællesskab

HUSK AT HAVE DET SJOVT! Der er ingen, der gider at dele noget, hvis de føler det som en pligt. Forsøg at skabe et fællesskab, hvor man klapper hinanden på skulderen, når nogen laver et godt opslag, og hvor samtalen over frokosten godt kan handle om eksempelvis LinkedIn opslag om den nye bæredygtighedsstrategi. Vær samtidig med til at stimulere fællesskabet ved at fortælle om, hvilken forskel dine digitale ambassadører skaber og fremhæv de gode eksempler internt.  

Jeg håber, at disse erfaringer kan hjælpe. Men husk at tage udgangspunkt i netop jeres organisation, jeres stakeholdere og jeres strategiske mål.

Overvejer du at implementere advocacy som et tiltag til din strategi, så tøv ikke med at kontakte mig!